Cookies og Tracking

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Solid Surface badbordplade med vask

Materialet

Solid Surface består af et homogent kompositmateriale, som er sammensat af en unik blanding af farvepigmenter, akryl, polyester og aluminiumspulver (ATH), som er udvundet fra naturlig bauxitmalm. Solid Surface er særdeles slidstærk, og har en rengøringsvenlig og bakterieresistent overflade med en smuk silkemat finish.

Montering

Bordpladen skal bæres oprejst på bagkant. Bordpladen må IKKE bæres liggende.

Alle skabselementer skal være opstillet i lod, vatter og vinkel. Foretag eventuelle tilretninger og forstærkninger i skabene inden pålægning af bordpladen.

Bordpladen monteres direkte på skabselementerne med små silikoneklatter for hver min. 30 cm. Bordpladen må IKKE fuldlimes på skabene.

Rengøring og pleje

Rengøring foretages med varmt vand og almindelige rengøringsmidler til husholdning. Vi anbefaler Marmorline Rens, men du kan også bruge f. eks. opvaskemiddel eller lignende. Ved genstridige pletter bruger du koncentreret rengøringsmiddel eller Marmorline Slibesvamp. Brug ikke skurecreme, tør skurepulver, stålgrydesvampe eller ståluld.

Detaljer

Vores Solid Surface standardbordplader leveres i farve 110 Arctic White. Pladerne er gennemfarvede hvide, hvilket muliggør elegante løsninger hvor fem små overløbshuller er boret på række.

Reparation

Solid Surface er et stærkt og holdbart materiale. Skulle pladen få småskader såsom fine ridser kan disse ofte poleres væk. Er ridserne kun ”spindelvævs ridser” (ikke dybe ridser) kan disse med meget stor sandsynlighed poleres væk med filtpude. Er det ikke nok, kan pladen vådslibes med en elektrisk slibemaskine. Følg da anvisningen fra Marmorline: Link.

Miljø og ansvarlighed

Marmorline er en dansk virksomhed som producerer pladerne på egne fabrikker. Alle bordplader fra Marmorline har bl.a. andet følgende udmærkelser:

Dansk Indeklima Mærkning (Emissionsklasse 1)
Indeklimaet er afgørende for vores trivsel og helbred. Marmorlines produkter er certificeret med Dansk Indeklima Mærkning, hvilket er garanti for, at de hverken indeholder eller afgiver nogen skadelige stoffer.

Godkendt til at indgå i Svanemærket og DGNB-certificeret byggeri
Marmorlines produkter er optaget i databasen for byggeprodukter, der kan indgå i Svanemærket byggeri, og derudover kan vores produkter også indgå i DGNB-certificeret byggeri.

CE-mærkning
Marmorline har gældende CE-mærke (DS/EN 14688:2006 (Annex ZA)), hvilket er garanti for et produkt, der lever op til Dansk Standards specifikke krav for sanitetsudstyr til bolig og erhverv.

Energioptimeringer og klimabevis
Marmorline har bl.a. etableret strømbesparende LED-belysning i hele virksomheden og omlagt varmeforsyningen i administrationsbygningen til jordvarme. Derudover er el-indkøbet omlagt til 100% vedvarende og CO2-neutral energi fremstillet ved dansk vindkraft.